Dagsarkiv: onsdag, 27. marts 2024, 21:45

Hvid hæklet fiskeformet rangle med lyserøde finner


Garn, Hobby, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne lyserøde hæklet fiskeformet rangle med hvide finner …

2024/03/27/1301.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt 15 gram hvidt ( farvenummer 01 ) og 1 gram lyserødt ( farvenummer 44 ) Friends Cotton 8/4 Mercerized ( 100% merceriseret bomuld ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram, 20 gram fiberfyld fra en monteringspude fra Stof & Stil, en lille rasleboks fra Go Handmade samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2024/03/27/1201.jpg

… hurtig wok ala Peter ( 300 gram hakket kyllingekød med maximalt 10% fedt, der brunet på en stegepande sammen med 450 gram økologisk wokblanding bestående af broccoli, grønne bønner, gule og orange gulerødder, rød peberfrugt og rødløg ) samt nogle skiver rugbrød.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 87. samt både forårets og marts måneds 27. af slagsen over Køgevej forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor flere samt flere skyer dækker for Solen, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, er min elskede Skat

2024/03/27/0701.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på tolv kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor flere samt flere skyer dækker for Solen, udendørstemperaturen er plus cirka syv grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale onsdagstur på ti kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2024/03/27/0601.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg på trods af min venstre menisk lige har været i stand til at løbe 1.100 meter samme med min Skat.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, 46 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens tredje solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:30 …

2024/03/27/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.