Dagsarkiv: søndag, 24. marts 2024, 19:30

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, 45 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Palmesøndag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den meget lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det andet lille udklip fra og i dag handler det selvfølgeligt om Palmesøndag

Det er Palmesøndag, der indleder hele påsken. I Evangeliet fortælles om Jesus indtog i Jerusalem, hvor han blev modtaget med både glædesråb og viften med palmegrene og der blev lagt afbrækkede palmegrene på jorden foran hans fødder, så han kunne gå på disse palmeblade samt palmegrene og ikke på jorden. Det er derfor, at den første søndag i påsken hedder Palmesøndag.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis det regner på Palmesøndag, varsler det en dårlig høst, hvorimod hvis det er klart vejr med solskin på Palmesøndag, så varsler det et frugtbart år.

Lige midt imellem


Hverdagen, Årets gang.

I dag er det søndag den 24. marts 2024, hvilket vil sige, at det i dag er lige præcist tre hele måneder altså 91 dage siden, det var juleaften, og at der i dag er lige præcist tre hele måneder altså 92 dage til, det er Sankt Hans Dag.

Dermed er der i dag også “kun” ni hele måneder altså 275 dage til, det igen er juleaften, så det er vist ved at være på tide, at man så småt begynder at komme i gang med de allerførste af årets juleforberedelser.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets tredje Formel 1 løb, så siden klokken 4:00 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets tredje Formel 1 løb, der køres på Albert Park Circuit i Australien, først klokken 5:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.