Dagsarkiv: fredag, 22. december 2023, 19:30

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af aftenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend samt vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka en grad og vinden blæser med ti meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat til sin helt normale fredagstræning og jeg holder en kort pause, før jeg går i gang med at snitte peberfrugt samt tomater til vores burrito.

Spændende


Hverdagen, Sold.

Så har postbudet lige afleveret fire pakker fra AliExpress, så lige så snart jeg har strøget alt det nyvasket tøj samt puttet det på plads, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 356. og tiende sidste samt både december måneds og vinterens 22. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, 32 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Vintersolhverv


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vintersolhverv, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.

I dag er det Vintersolhverv og dermed at det årets allerkorteste dag, for de kommer simpelthen ikke i en mindre størrelse, hvis man altså tæller dem i timer, minutter og sekunder eller skrevet på en anden måde så er det i dag, det er er Vintersolhverv.

Hvilket betyder, at det er i dag, at Solen passerede sit laveste punkt langs sin bane på himlen og står over den Sydlige Vendekreds, hvilket helt præcist skete klokken 4:27 efter dansk tid. Det betyder også, at vi i dag har årets allerkorteste dag, der efterfølger samt bliver efterfulgt af årets to allerlængste nætter.

Så skulle man jo tro, at det var ensbetydende med, at det samtidig var dagen med den allertidligste solnedgang og den allerseneste solopgang, men sådant er det altså bare ikke. I Danmark havde vi i år den allertidligste solnedgang den 14. december, hvor Solen gik ned over København klokken 15:36, og årets allerseneste solopgang skal vi helt frem til 28. december for at finde, hvor Solen står op over København klokken 8:39.

Kort fortalt så er dagen i dag, hvor Solen står op her i Roskilde klokken 8:41 og går ned igen klokken 15:38, med sine i alt 6 timer og 57 minutter året allerkorteste dag, i hvert fald hvis man tæller ud fra, hvor længe vi kan nyde Solens livgivende varme skråler, hvis den vel og bemærket får lov til at bryde igennem det nedbørstunge skydækket i dag.

Det vil også sige, at fra i morgen af går det igen mod den lysere og varmere tid, da dagene fra og med i morgen vil tiltage med cirka tre minutter og 20 sekunder per dag, indtil vi når den 21. juni 2024, der er Sommersolhverv og derfor begynder det allerede dagen efter igen at gå i den forkerte retning mod den mørkere og koldere tid.

En blæsende kold samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tre grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka to grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med tretten meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd vinterdag.