For en halv times tid siden parkede min elskede Skat vores lille bil på en af parkeringspladerne foran vores opgang, så nu hvor vi har nået at tømme vores lille bil og min elskede Skat har kørt den ind i dens garage, hvilket den er meget glad for, da den kan ikke er kan lide at sove udendørs, er den del af vores sytten dage lange forsommerferie, hvor et lejet sommerhus på Firkløvervej på Øer Strand på Djursland var vores fase base, desværre allerede definitiv slut.
Nu er det tre år, seks uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Det er Sankt Hans dag i dag og der er helt sikkert nogen, der skal sove ud efter afbrændingen af midsommerbålene i går aftes.
Jeg håber ikke, at alt for mange små dyr samt fugle er omkommet i bålenes grådige flammer i går aftes, for det er godt nok rigtigt synd, at små forsvarsløse dyr og fugle skal lade livet på denne grufulde samt fuldstændige meningsløse miljøskadelige måde på grund at nogle tåbelige og ubetænkelige menneskers dumheder.
Det er også den 24. juni i dag, hvilket vil sige, at det er lige præcist et halvt år tids altså 182 dage siden, det var juleaften, og at der er lige præcist et halvt års tid altså 183 dage til, det igen er juleaften.
Så det er ved at være på høje tid med hensyn til så småt at komme i gang med diverse forberedelser med hensyn til afholdelsen af juleaften i år, med mindre man altså lige frem elsker at jage og stresse rundt i de allersidste dage eller på den absolutte allersidste dag før juleaften.
Noget jeg bestemt ikke selv gide at spilde mit alt for korte liv og min alt for kostbare tid på. For hvorfor dog jage og stresse rundt i allersidste øjeblik, når man kan klare det hele på en langt mere afslappet og betydelig hyggeligere måde, bare man sørger for af begynde i nogenlunde god tid ?
Hvis indeværende uge havde været en helt normal arbejdsuge, så ville min Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgenen have været rørende enige om, at nu er det endeligt langt om længe blevet lørdag og at vi dermed har tage hul på den uges weekend.
Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vist simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet lørdag og at de første femten dage af vores sytten dage lange forsommerferie dermed allerede er brugt helt op samt at han allerede i overmorgen skal på arbejdet igen.