Dagsarkiv: fredag, 2. juni 2023, 20:15

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Bogsold


Bøger, Hverdagen, Sold.

Tredje stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Føtex på Ro´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe Lucy Dillons roman “I medgang og modgang” …

2023/06/02/1901.jpg

… der var sat ned fra 149,95 kroner til 20,00 kroner, Daisy Goodwins roman “Victoria” …

2023/06/02/1902.jpg

… der var sat ned fra 149,95 kroner til 20,00 kroner, Jean Kwoks roman “Midt imellem” …

2023/06/02/1903.jpg

… der var sat ned fra 149,95 kroner til 20,00 kroner, Rosanna Leys roman “Et spor af safran” …

2023/06/02/1904.jpg

… der var sat ned fra 149,95 kroner til 20,00 kroner, Tatiana de Rosneys Roman “Sarahs nøgle” …

2023/06/02/1905.jpg

… var sat ned fra 149,95 kroner til 20,00 kroner, samt Muna Shehadis roman “Rosalinds løgn” …

2023/06/02/1906.jpg

… der også var sat ned fra 149,95 kroner til 20,00 kroner.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, tre uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Lidt om juni måned


Hverdagen, Årets gang.

Den sjette af et kalenderårs tolv måneder er juni, der også er den anden af et kalenderårs tolv måneder, der kun har 30 dage. Juni måned er opkaldt efter den smukke romerske gudinde Juno, der svarer til den græske gudinde Hera. Juno er himlens og jordens herskerinde samt gift med overguden Jupiter, der er den fornemmeste af alle de romerske guder, dertil kommer, at Juno er kvindernes gud- inde, da hun er gudinde for fødsler samt ægteskabslykkens gudinde og derfor anså man tidligere juni måned for en være en rigtigt god måned at gifte sig i.

Juni måneds gamle danske navn er skærsommermåned og da ordet skær betyder lys, angiver det, at det nu er højsommer.

Da de første nætter i juni måned som regel er stjerneklare, kaldte man dem tidligere for jernnætterne.

I Danmark har juni måned været et kalenderårs sjette måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

Hvis foråret har været bare nogenlunde rimeligt, så er det nu blevet tid til at afgræsse eller høslætte, som det også hedder, engene, så man kan begynde at samle græs, der kan tørres, så det kan bruges som hø i løbet af vinteren, lige som det også er ved at være nødvendigt at komme i gang med lugningen af haven ingen den bliver alt for tilgroet.

Nu er det også ved at være på tide, at man kommer i gang med omplantningen af knold- samt kålplanterne lige som juni måned også er det allerbedste tidspunkt af året til indsamling at krydder- samt lægeurter.

Hvis man i det gamle danske bondesamfund havde lidt tid til overs i løbet af juni måned, så brugte man den på at forsætte med at reparere alle former for køretøjer samt værktøj, lige som man også fik tækket gården samt begyndte på indsamlingen af brænde til den kommende vinter, og nu hvor køerne var begyndt at komme på græs samtidigt med de havde kalve, gav de jo masser af mælk, så derfor var gårdens kvinder travlt bekræftede med fremstillingen af både ost samt smør.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så vil juni måned regn give bonden korn og Sankt Hans er ofte meget regnfuld, hvilket jo er godt for både miljøret samt naturen, da man dermed ikke kan komme til at brænde sankthansbålene af.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så skal man bede om regn før midsommer, for senere kommer den helt af sig selv.

End videre så anbefales det, at man drikker eddike samt frisk kildevand om morgenen og at man holder sig fra fedt flæsk samt stegt mad ligesom man skal være forsigtig med at spise ost i løbet af juni måned.

En kølig solskinsmorgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka syv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka otte grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og den opgående sol skinner fra den høje klar blå hel skyfri himmel over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give en os en dejlig lun samt solrig sommerdag.