… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka sytten grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Øer Strand, løber min elskede Skat sin reduceret tirsdagstur på 6,5 kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke er i stand til at løbe, da jeg igen “hygger” mig med tiltagende migræne samt er lettere svimmel.
Nu er det tre år samt seks uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… årets 171. samt både sommerens og juni måneds tyvende af slagsen over Firkløvervej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
… lige præcist ti hele års tid siden, jeg fik fjernet de 25 hæfteklammer, der holdt mit operationsar sammen og til al held er de halvtres små huller, de efterlod, helet helt op, så det ikke længere kan ses, at de har været der.
Jeg har stadigvæk men efter operationen, hvor jeg fik fjernet et stort fibrom, blandt andet bliver jeg stadigvæk øm lige hen over venstre hofte, hvis jeg går mere end et par tre kilometer samtidigt med jeg bærer på et par tre tunge net med indkøb og den nederste halvdel af elastikken klør stadigvæk et par gange om året, så nu må jeg vel efterhånden bare konstatere, at det må jeg lære at leve med.