Dagsarkiv: onsdag, 14. juni 2023, 10:15

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka nitten grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores område af Øer Strand, løber min elskede Skat sin reduceret onsdagstur på fire kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, fem uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Ajourføring af min blog – Julen 2022 – Julegaver


Hverdagen.

I forgårs nåede jeg at finde alle de relevante billeder samt klippe, pakke og uploade dem, og i går nåede jeg at skrive, læse korrektur på samt poste følgende tre meget små indlæg …

Søndag den 25.12.2022 …
Årets julegaver

Tirsdag den 27.12.2022 …
Vores julegaver

Torsdag den 29.12.2022 …
Mine julegaver

… og hvis der stik imod alle former for forventninger fra min side af er bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de overforstående indlæg, så kan dets titel bruges som et direkte link.