Dagsarkiv: fredag, 16. september 2022, 21:45

Rund mørkegrå hæklet minigavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle denne runde mørkegrå minigavepose …

2022/09/16/1701.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt 6 gram mørkegråt ( farvenummer Grå ) Yarn & Friends – Bomuldsgarn 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… rugbrødsboller …

2022/09/16/1601.jpg

… der er fyldt med en hakkebøf af 80 gram hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er smagt til med friskkværnet peber og salt, samt skiver af rødløg, rød peberfrugt og blommecherrytomater, der er pyntet med lidt ketchup …

2022/09/16/1602.jpg

… meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Nul huller


Hverdagen.

Så er jeg lige blevet to fyldninger rigere og min bankkonto er lige blevet 1.842,60 kroner fattigere.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, nitten uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 259. samt både efterårets og septembers måneds sekstende af slagsen over Astersvej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Vundet op


Garn, Hverdagen.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af det nøgle rødbrunt ( farvenummer 1340 ) New Arezzo ( 47% bambus, 20% bomuld og 33% hør ) med en løbelængde på cirka 150 meter per 50 gram …

2022/09/16/0101.jpg

jeg købte 8. juli i år, så nu er det klar til at blive omdannet til hæklede eller strikkede blade.