Dagsarkiv: søndag, 11. september 2022, 21:45

Rund blågrå hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne runde blågrå hæklet gavepose …

2022/09/11/0401.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et nøgler blågråt ( farvenummer Blå ) Yarn & Friends – Bomuldsgarn 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2022/09/11/0301.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet løg og rødløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, sytten uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 254. samt både efterårets og september måneds elvte af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Dagens morgenmad …


Hverdagen, Mad.

2022/09/11/0101.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt to blommecherrytomater, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Findes der noget så hyggeligt samt inspirerende …


Garn, Hverdagen.

… som en kurv med opvundet garn …

2022/09/11/0001.jpg

… der er lige til at hækle eller strikke af ?
 
 
Bonusinformation …
De 6 nøgler rødt-lyselilla-lilla-grønt-blåt ( farvenummer 36 ) Irene ( 100% bom- uld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram skal bruges til hæklede gaveposer.