Nu er det to år, seks uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud Lavards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens efter Sankt Hans dag er tilegnet Sankt Knud Lavard, der ikke må forveksles med Sankt Knud altså den danske konge Knud Den Hellige, som vi hylder den 10. juli.

Knud Lavards far var kong Erik Ejegod, der var Danmarks konge i perioden fra 1095 til 1103, og Knud Lavard blev opdraget hos både den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland samt hos hertug Lothar i Sachsen i Tyskland.

Da Knud Lavard var 19 år gammel fik han af kong Niels overdraget embedet som hertug samt jarl i Sønderjylland og her sørgede Knud Lavard for at straffe røvere og tyve, lige som han med dristighed samt forhandlingsevne opnåede fred for venderne, så i 1127, da deres konge døde, blev han selv udnævnt som deres nye konge.

I forbindelse med julen 1130 blev Knud Lavard og hans hustru Ingeborg inviterede til gilde i Roskilde hos Kong Niels, hvis søn, der hed Magnus, anså Knud Lavard for at være en farlig konkurent til kongetronen. Knud Lavard tog af sted, men Ingeborg, der anede uråd, blev hjemme i Slesvig.

Den 7. januar 1131 blev hertugen og jarlen af Sønderjylland Knud Lavard stukket ned i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus altså kong Niels søn. For selv om skjalden, der skulle bringe Knud Lavard ud til mødet med hans fætter i skoven, via teksten i sin sang havde prøvet på at advare ham, så tænkte Knud Lavard intet ondt om sine medmennesker og da slet ikke om sin fætter Magnus.

Det var først, da Knud Lavard satte sig til bords, at han opdagede, at hans fætter Magnus var bevæbnet, men før Knud Lavard kunne nå at sætte sig til modværge, havde Magnus allerede myrdet ham, hvorefter alle Magnus medsammensvorne alle som en støtte deres spyd i Knuds Lavards døde krop.

Ideen om at få den myrdede kongesøn samt hertug og jarl af Sønderjylland Knud Lavard ophøjet til helgen mødte en hel del modstand, men ved den store kirkefest den 25. juni 1170 ophøjede pave Alexander den 3. Knud Lavard til helgen på grund af miraklerne, der fandt sted på lige præcist det sted, Knud Lavard blev dræbt. Hvilket blandt andet var en kilde, der begyndte at springe på drabsstedet, samt helbredelsen af en blind, hvilket de danske sendebude bekræftede under ed.

I det gamle danske bondesamfund var Sankt Knud Lavard meget populær og derfor så hyldede man ham både på hans dødsdag den 7. januar samt den 25. juni, hvor han blev ophøjet som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Knud Lavards dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.