Dagsarkiv: mandag, 13. juni 2022, 20:15

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2022/06/13/0801.jpg

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, krebinetter af hakket svinekød med maximalt 12% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

En lille utæt sky …


Hverdagen.

… der tilsyneladende havde glemt sin ble, er lige fløjet hen over vores lille område af Roskilde, desværre kunne den ikke holde sig tæt, så derfor fik vi en meget lille regnbyge, der knap nok varede fem minutters tid, men gjorde at alt udenfor blev vådt.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka tretten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges frygtelige mange manglende blog- indlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

En lille meget utålmodig størrelse


Hverdagen, Ænder, Årets gang.

Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fungerer som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Dertil kommer, at der desværre har været så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.

Dertil kommer, at jeg nu efter Pouls alt for tidlige død så slet ikke har lyst til at blogge eller foretaget mig noget som helst andet, da hele mit indre er et stort følelsesmæssigt kaos, men det kan jo være, at jeg får det bedre, nu hvor vi har nået at tømme hele Pouls lejlighed inklusiv hans kælderrum samt hans lejede rum hos Shurgard i Herlev og alt det med Skifteretten med mere også er helt overstået.

Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så var der cirka to måneders tid, hvor jeg ikke rigtigt kunne samt måtte bruge den højre hånd på grund af bruddet i den, bagefter var jeg så igennem fem måneders tid hele tiden mere eller mindre svimmel på grund af tilbagevending af min virus på balancenerven, som jeg lige for tiden igen “hygger” mig med og så har jeg også haft forstuvet mit højre håndled og min høje tommefinger samt min højre lillefinger, så det har ikke ligefrem fremmet min mulighed for at blogge hverken på Pivs blog eller min egen blog.

Jeg har sat mig for, at jeg skal være lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra 2016 lidt under 600 af dem, fra år 2017 cirka 900 af dem, fra år 2018 cirka 2.250 af dem, fra år 2019 cirka 2.500 af dem, fra forrige år cirka 1.500 af dem, fra sidste år cirka 1.000 af dem og fra indeværende år cirka 1.750 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder otte år i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.

Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen …

2022/06/13/0101.jpg

… kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også meget hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.

Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and i en mega monster stor verden.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var år 2022s 24. hele weekend samt de tre første dage af årets sytten dage lange forsommerferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og dermed er min Skat og jeg allerede nået til den fjerde samt fjortende sidste dag i vores sytten dage lange forsommerferie.