Nu er det to år, fire uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… at når det nu allerede er over 25 måneder siden, Poul døde, at jeg så stadigvæk ikke har taget eller kan tage mig sammen til at slette hans telefonnumre i min mobiltelefons telefonbog ?

For inderste inde ved jeg jo udemærket godt, at jeg aldrig nogensinde mere kommer til at ringe til ham eller sende en mms eller sms til ham.