Dagsarkiv: fredag, 10. juni 2022, 20:15

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, fire uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

I dag er det så …


Hverdagen, Årets gang.

… lige præcist ni hele års tid siden, jeg blev operaret også selv om jeg egentligt ikke havde lyst til at gå med til at få det gjort.

Jeg har stadigvæk men efter operationen, hvor jeg fik fjernet et stort fibrom, blandt andet bliver jeg stadigvæk indimellem øm lige hen over venstre hofte, hvis jeg går mere end et par tre kilometer samtidigt med jeg bærer på et par tre tunge net med indkøb og den nederste halvdel af elastikken klør stadigvæk et par tre gange om året, så nu må jeg vel efterhånden bare konstatere, at det må jeg lære at leve med.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 161. samt både sommerens og juni måneds tiende af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Nedtællingen er slut …


Hverdagen, Årets gang.

… for til al held gik alt lige præcist sådant, som min elskede Skat og jeg håbede på samt som vi havde planlagt, så i går, da han kom hjem fra arbejdet, tog vi hul på vores to uger og tre dage altså i alt sytten dage lange forsommerferie, hvilket vil sige, at vi holder forsommerferie fra og med i dag fredag den 10. juni 2022 samt til og med søndag den 26. juni 2022.