Dagsarkiv: torsdag, 9. juni 2022, 21:45

Megastor flad grå hæklet gavepose med sølveffekt


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne megastore grå hæklet gavepose med sølveffekt …

2022/06/09/2801.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt fire nøgler gråt ( farvenummer ukendt ) Bomuld & Glitter ( 97% bomuld og 3% metallisk polyester ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en delvis genudsendelse fra i går, i forgårs og i mandags

2022/06/09/1501.jpg

… kartoffelriste, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet løg og rødløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år samt en måned siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

En lun samt delvis overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tolv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tretten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og et kedeligt gråt nedbørstungt skydække, som Solen lige nu prøver på at trænge igennem, ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd sommerdag.

Nedtællingen er næsten slut …


Hverdagen, Årets gang.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min elskede Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så i dag, når han kommer hjem fra arbejdet, tager vi hul på vores to uger og tre dage altså i alt sytten dage lange forsommerferie, hvilket vil sige, at vi holder forsommerferie fra og med i morgen fredag den 10. juni 2022 samt til og med søndag den 26. juni 2022.