Dagsarkiv: lørdag, 25. december 2021, 19:30

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2021/12/25/2201.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, gravad filet samt sennepsdressing, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er minus cirka tre grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle få af dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, 32 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var ikke kun den allerførste dag af vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie sørme allerede vel overstået, men stort set også hele indeværende år for rent faktisk er der kun seks døgn, atten timer samt tre kvarters tid til, vi tager hul på år 2022 og personligt håber jeg, at det nye år bliver et rigtigt godt et af slagens samt at det vil bringe os alle sammen masser af glade og lyse timer sammen med alle dem, der står os nær.