Dagsarkiv: fredag, 17. december 2021, 21:45

Rund rød hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdige med denne runde røde hæklet gavepose …

2021/12/17/1001.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et nøgle rødt ( farvenummer 59 ) Rainbow 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/12/17/0901.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( hakket kalve- og svinekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med fintsnittet rød peberfrugt samt kartoffel- og løgtern ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 351. og femtende sidste samt både decembers måned og vinterens syttende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, 31 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Dagens allerførste opgave


Hverdagen, Skildpadder.

Alle vores meget fartglade skildpadder har lige fundet ud af, at der desværre ikke er bilræs i form af Formel 1 i fjernsynet før lørdag den 20. marts 2022, så derfor har de kollektivt besluttet at gå i vinterhi, hvilket jeg også heller end gerne vil gøre. Så derfor er de ved at samle sig på vores seng …

2021/12/17/0301.jpg

… og så håber de, at jeg vil putte dem samt ønske dem en rigtigt god vintersøvn. Så for mit vedkommen bliver dagens allerførste opgave at den lidt mere praktiske slags at pakke alle vores plyssede skildpadder ned i et par tre fire klare 31 liters plastik SmartBokse, hvor de så forhåbentlig kan ligge vinteren over uden at komme noget til.

En kold samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fem grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka fire grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en kold samt solrig vinterdag.