… blev en genudsendelse fra i går …
… hot wok ala Peter ( læs: bacon, der er klippet i små tern, skinkeschnitzler og svinekoteletter, der er skrået i små tern, fintsnittet løg og rødløg, gul og rød peberfrugt, der er skrået i små tern, majs, ærter og flådede tomater ) samt kogte bulgur ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skiver rugbrød samt masser af vand.
… årets 347. og nittende sidste samt både decembers måned og vinterens trettende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten, da det lige nu giver støvregn.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka seks grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på 9,2 kilometer.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka seks grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale mandagstur på 7,2 kilometer og jeg nyder en kvart liter multifrugtjuice …
… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt en svinemørbradbøf, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
… årets 347. og nittende sidste samt både decembers måned og vinterens trettende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Nu er det et år, 31 uger samt et døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.
… hvor tågen er tiltagende, udendørstemperaturen er plus cirka fire grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …
… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.
Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fungerer som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.
Dertil kommer, at der desværre har været så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.
Dertil kommer, at jeg nu efter Pouls alt for tidlige død så slet ikke har lyst til at blogge eller foretaget mig noget som helst andet, da hele mit indre er et stort følelsesmæssigt kaos, men det kan jo være, at jeg får det bedre, nu hvor vi har nået at tømme hele Pouls lejlighed inklusiv hans kælderrum samt hans lejede rum hos Shurgard i Herlev og alt det med Skifteretten med mere også er helt overstået.
Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så var der cirka to måneders tid, hvor jeg ikke rigtigt kunne samt måtte bruge den højre hånd på grund af bruddet i den, bagefter var jeg så igennem fem måneders tid hele tiden mere eller mindre svimmel på grund af tilbagevending af min virus på balancenerven, som jeg lige for tiden igen “hygger” mig med og så har jeg også haft forstuvet mit højre håndled og min høje tommefinger samt min højre lillefinger, så det har ikke ligefrem fremmet min mulighed for at blogge hverken på Pivs eller min egen blog.
Jeg har sat mig for, at jeg skal være lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra 2016 lidt under 600 af dem, fra år 2017 cirka 900 af dem, fra år 2018 cirka 2.250 af dem, fra forrige år cirka 2.500 af dem, fra sidste år cirka 1.500 af dem og fra indeværende år cirka 750 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder syv år og seks måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.
Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen, kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også meget hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.
Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and …
… i en mega monster stor verden.
For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Santa Lucia, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Ifølge de katolske overleveringer er Lucia lysets helgeninde, da hendes navn er afledt af det latinske ord lux, der betyder lys og ifølge de samme legender led Lucia ligesom utallige andre helgener samt helgeninder en meget grusom martyrdød.
Om lyskransen, vores nutidig luciabrud bærer på sit hoved, fortæller legende følgende …
Før Lucia blev arrestere samt henrettet, bragte hun fødevarer til sine kristne trosfæller, der havde skjult sig i katakomberne, og for at have hænderne fri til at bære fødevarerne i, satte hun lys i en krans, som hun satte ovenpå sit hoved.
Det er en meget lang udvikling, der har ført til den luciabrud, vi kender til i dag. Det var faktisk først efter år 1800, at den morgenvandring af luciabruden og alle hendes terner, vi kender i dag, blev en fast skik mange steder i Sverige, men denne skik er dog meget nyere her i Danmark, da det var den derværende generalsekretær Frans Wendt fra Foreningen Norden, der under Danmarks besættelse blev så begejstret for den svenske skik, at han foreslog, at den blev indført i Danmark, og alle var glade for at få en ekstra festdag i den på alle måder så mørke årstid.
Efter 2. Verdenskrig vandt skikken yderligere terræn og den er nu en fast tradition på skoler, plejehjem og daginstitutioner samt i butikker, foreninger, indkøbscentrer med mere.
Ifølge folkeovertroen er det bedst, at holde sig indendørs natten mellem den 12. og 13. december, og inden man går ind om aften, skal alt årets udearbejde være helt afsluttet ligesom alle afgrøderne skal være bragt under tag, for ellers vil de blive ødelagt af de underjordiske.
I det gamle danske bondesamfund var Santa Lucia for gårdens unge piger en meget spændende aften og nat. Man sagde nemlig, at det var muligt at få den tilkommende at se, hvis man holdt et lys i hver hånd, mens man kikkede i et spejl og fremsagde følgende vers …
Luci du blide skal lade mig vide:
hvis dug jeg skal brede,
hvis seng jeg skal rede,
hvis kærest´ jeg skal være,
hvis barn jeg skal bære,
i hvis arm jeg skal sove.
Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for vejrvarsler i forbindelse med Santa Lucia dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.