Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdige med denne store runde røde hæklet gavepose …
… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt to nøgler rødt ( farvenummer 59 ) Rainbow 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.
… kogte kartofler, bløde løg, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, svinemørbradbøffer samt nogle skiver rugbrød.
… årets 345. og 21. sidste samt både decembers måned og vinterens elvte af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i sneen.
… og desværre er det stadigvæk med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige omkring frysepunktet, ser ud til at blive liggende.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt saltkød.
… årets 345. og 21. sidste samt både decembers måned og vinterens elvte af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i sneen.
… hvor sneen daler blidt, udendørstemperaturen er lige præcist nul grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe nogle af billederne til indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive dem.
… og desværre er det igen med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige omkring frysepunktet, ser ud til at blive liggende.
Lige nu har vi igen slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.
Nu er det et år, 30 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.