Dagsarkiv: onsdag, 8. december 2021, 20:15

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev til to meget forskellige retter, for min Skat fik …

2021/12/08/0801.jpg

… en pizza med 75 gram ekstre peperoni og jeg fik …

2021/12/08/0802.jpg

… en dåse thaisupper, der var tilsat en lille dåse babygulerødder og meget fine ærter samt 100 gram kødboller, og to flækkede nyristede rugbrødsboller.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor sneen vælter ned, udendørstemperaturen er plus cirka en grad og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på tolv kilometer.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige over frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 342. og 24. sidste samt både decembers måned og vinterens ottende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, 30 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Vor Frue dag – Maria undfangelsesdag


Hverdagen, Årets gang.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue dag – Marias undfangelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 8. december støder vi så for syvende samt allersidste gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue dag.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære så blev Jomfru Maria jo gravid uden en mands hjælp dertil. Eller rettere skrevet ifølge en kirkebeslutning, der blev taget i år 1439, blev Jomfru Maria gravid med Helligåndens hjælp.

I dag er det Jomfru Marias egen undfangelse, der bliver mærkeret, og den falder lige præcist ni måneder før hendes fødselsdag.

Der er ikke nogen særlige vejrvarsler for årets syvende Vor Frue dag udover, at sådant som vejret var på den forrige Vor Frue dag skal det også blive på den kommende Vor Frue dag.

En blæsende kold samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem grader.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med elve meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, overskyet samt måske også våd vinterdag.