Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdige med denne megastore runde røde hæklet gavepose …
… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt tre nøgler rødt ( farvenummer 59 ) Rainbow 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.
… rispande ala Peter ( 300 gram kyllingebryst, der er skrået i tern samt brunet på en stegepande sammen med 300 gram risblanding bestående af løg, majs, fintsnitte rød peberfrugt, ærter og ris ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
Da min elskede Skat kom hjem fra arbejdet og han havde fået frokost, gik han i gang med at åbne alle sine mange spændende fødselsdagsgaver samt læse sine fødselsdagskort og da han har det lige som mig, for jeg kan også godt lide at bruge lidt tid på at pakke ud, kigge på pakkens indhold samt måske prøve det, før der bliver taget hul på den næste pakke, så tog det ham næsten halvanden times tid, før han havde fået det hele pakket ud og stillet det over på spisebordet, så han kunne få et overblik over dagens høst …
… der er godt nok også mange spændende ting imellem hans gaver og jeg tror eller rettere jeg ved, at han blev rigtigt glad for det alt sammen.
Herfra skal der lyde et rigtigt stort tak til alle jer, der på den ene eller anden måde har været med til at fejre samt huske min Skats fødselsdag i dag.
… er min elskede Skat i fuld gang med at åbne sine fødselsdagsgaver samt læse sine fødselsdagskort.
… årets 335. og 31. sidste samt både decembers måned og vinterens allerførste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da sneen gik via slud til regn.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt en kvart rosastegt kalvewienerschnitzel, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
… årets 335. og 31. sidste samt både decembers måned og vinterens allerførste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i sneen.
… og desværre er det med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige omkring frysepunktet, ser ud til at blive liggende.
Nu er det et år, 29 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Lige nu har vi igen slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.