Dagsarkiv: onsdag, 26. maj 2021, 22:30

Lille rund hvid hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle denne lille runde hvide gavepose …

2021/05/26/0401.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et halvt nøgle hvidt ( farvenummer HVID ) Strik & Smil – Line ( 100% bom- uld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 21. onsdag samt dermed også den anden hverdag efter vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han rundt om Bauhaus i Herlev, hvor det viste sig, at de rawlplugs, han havde bestilt via deres webshop, ikke var på lager alligevel, så det de tre kvarters tid var ren spild af tid, og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 57 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Flying Tiger Copenhagen, Føtex, H & M og Normal, handle ind hos 7-Elevn ved stationen samt Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en delvis genudsendelse fra i går og i forgårs

2021/05/26/0301.jpg

… kartoffeldippers, der er krydret med peber og salt, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg, fint revet løg og fint revet rødløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Der er dømt sofahygge …


Hverdagen, Sold, Ænder.

… sammen med lidt nyt rapt læsestof …

2021/05/26/0101.jpg

… for under dagens kombineret gå- og indkøbstur købte jeg det nummer af “Anders And Classic”, der udkom i lørdags, hos 7-Elven ved stationen.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er plus cirka ni grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, to uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sommer tamperdagen


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om sommer tamperdagen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke skal årets fire årstider indledelse med tre fastedage, hvilket skyldes, at ordet tamper er afledt af det latinske ord quatemper, der betyder kvartal samt at hver af årets fire årstid jo varer cirka et kvartal.

Der skal således fastes den første onsdag, fredag samt lørdag efter askeonsdag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter pinsedag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter Høst Korsmesse og den første onsdag, fredag samt lørdag efter Santa Lucia, hvilket man kan huske ved hjælp af dette lille vers …

Onsdag efter Aske vi tamperdag få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter Hellig Korsets fest,
Onsdag efter Lucia komme tamperdag vist
.

Fra år 1542 afholdte man på samme måde ved indgangen til hver af de fire årstiders begyndelse en så kaldt tamperdag, på hvilket der afholdtes tamperret, og derfor prøvede man på, at få tamperdagene til at falde på faste datoer nemlig henholdsvis den 2. eller 16. marts, den 1. juni, den 21. september samt den 14. december, men de kom dog aldrig til at ligge 100% fast, da man holdt fast i den katolske kirkes afholdes af tamperdagene.

Tamperretten behandlede kun ægteskabelige sager og hvis for eksempel en ung pige kunne bevise, at hun var blevet tvunget til at trolove sig ganske mod sin vilje, kunne hun få tamperretten til at ophæve den uønsket forbindelse.

Tamperretten blev nedlagt i 1797, hvorefter alle former for ægteskabssager overgik til den civile ret.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med sommer tamperdagen ud over at fra den retning vinden blæser på sommer tamperdagen, vil vinden blæse hele kvartalet, men hvis du har kendskab til en eller flere andre varsler, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Sankt Bedas dag


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bedas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Bedas dag og dagen er officiel mindedag for en engelsk missionærmunk samt præst, der blev født i år cirka 672 samt døde som 63 årig den 25. maj år 735. Han var kendt for sit afholdende liv og sin store lærdom samt som forfatter og salmedigter.

Næsten alt, hvad man ved om Sankt Beda, stammer fra et afsnit han selv skrev i sin kirkehistorie, hvori han blandt andet fortæller, at han gik eller retter blev anbragt i et kloster som syv årig, at han blev diakon som 19 årig samt at han blev præst som 30 årig.

Sankt Beda nedskrev meget om religionen i England før den kristne tid og så var det ham, der først kom med tanken om en tidsregning med Kristi fødsel som år nul.

Udtrykket at gyde olie på oprørte vande stammer fra en af hans bøger, hvori han beskriver, hvordan han havde rådet en ung præst til at gyde olie på vandene, hvis der var storm.

Oprindeligt fejrede man Sankt Beda på dagen efter hans død altså den 26. maj, men senere blev det flyttet til den 27. maj og i 1969 blev det så flyttet til den 25. maj, der jo også bruges til at fejre Sankt Urban, så derfor har jeg valgt at skrive om ham på den oprindelige dato.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen former for varsler i forbindelse med Sankt Bedas dag uanset hvilket af de tre nævnte datoer, den bliver markeret på, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.