For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gudmunds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gudmunds dag og han var biskop på Island fra år 1201 samt frem til sin død i år 1237.

I sine præsteår førte Gudmund et omflakkende liv og han var kendt for sit store engagement, sine bodsøvelser samt sin store gavmildhed. I år 1201 blev han valgt til biskop i den islandske by Hólar, men bønderne samt øvrigheden mente, at han ødslede bispestolens gods bort, og derfor var Gudmund ved at miste sit embede, for han blev afskediget samt sat i husarrest i tre år. I al den tid, han sad i husarrest, kæmpede han for sit embede og snart rejste han igen omkring sammen med sine løsgængere

Biskop Gudmund døde af alderdomssvækkelse den 16. marts 1237 og dermed slap han for at blive suspenderet af paven.

Ifølge legenden skete der mange undrer ved hans grav og i år 1315 blev han kåret som helgen på trods af at han aldrig blev kanoniseret, hvilket vil sige, at han aldrig er blevet godkendt som helgen af den katolske moderkirke, men på Island er han en folkehelgen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så varsler både blæst og slud på Sankt Gudmunds dag vinterens snarlige ende, for som et gammelt vers siger: “Så længe Gudmund og Gertrud ikke har rystet deres hale, skal man ikke af vinteren prale“. Hvis det er ustadigt vejr på Sankt Gudmunds dag, så skal det allerhelst varer lige til Sankt Bendts dag og derefter så skulle vinteren være helt forbi.