Dagsarkiv: tirsdag, 10. marts 2020, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tiende tirsdag samt dermed også den 47. hverdag efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, derefter kørte han rundt om Poul, så han kunne hente mig, så vi kunne følges ad til FysioCenter Roskilde. Imens min Skat var til sin helt normale tirsdagstræning, blev jeg siddende i vores lille bil, hvor jeg nåede at spise min madpakke samt læse i den igangværende bog. Da vi kom hjem, tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer og jeg satte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfulde altså otte stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, gå via stamvejen og Køgevej til Roskilde Station, hvorfra jeg tog et regionaltog til Høje Tåstrup Station, derfra tog jeg en bus linie 400S til Ballerup Station, jeg gik en runde i Ballerup Centret samt handlede ind hos Flying Tiger Copenhagen, hvor jeg købte en lille gul plysset størrelse, før jeg tog et S-tog til Herlev Station, jeg handlede ind hos Føtex og Netto i Big, før jeg gik hen til Poul, hvor jeg startede med at tømme hans postkasse, før jeg hjalp ham med at putte alle hans nyindkøbte varer på plads, ryddede op i hans køkkenskab med madvarer samt køleskab og fryser samt puttede dagrenovation i den relevante container for ham.

Derefter handlede jeg ind hos Søstrene Grenes på Herlev Torv, Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter samt Rema 1000 på Bangs Torv, hvor jeg købte lidt nyt forårspynt.

Da jeg havde hjulpet Poul med at putte alle hans nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, puttede jeg batterier, glas, metal, pap, papir og plastik i de relevante containere for ham samt vandede hans potteplanter, før min Skat og jeg kørte derfra.

Dertil kommer, at jeg også har nået at tale i mobiltelefon med Wivi i cirka en halv times tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en genudsendelse fra i går og i forgårs

2020/03/10/1101.jpg

… hot wok ala Peter ( læs: bacon, der er klippet i små stykker, skinkeschnitzler og svinekoteletter, der er skrået i små tern, fintsnitte hvidløg, fintsnittet løg, fintsnittet rødløg, rød peberfrugt, der er skrået i små tern, babygulerødder, majs, meget fine ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skiver rugbrød samt masser af vand.

Boghygge


Hverdagen.

Imens min Skat var til sin helt normale tirsdagstræning, blev jeg siddende i vores lille bil, hvor jeg hyggede mig med at læse den sidste halvdel af Nataša Kram- bergers roma “Himlen i brombærkrattet” …

2020/03/10/1001.jpg

… jeg købte den 28. maj sidste år, og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Dagens sold – Del 2


Hverdagen, Sold.

Tredje stop på dagens indkøbstur i Herlevs centrum blev Rema 1000Bangs Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe en pakke med tre forskellige sart lysebrun keramik får med rigtigt uld …

2020/03/10/0801.jpg

2020/03/10/0802.jpg

2020/03/10/0803.jpg

… der kostede 20,00 kroner, samt en pakke med to forskellige hvide polyresin kaniner …

2020/03/10/0804.jpg

2020/03/10/0805.jpg

… der kostede 15,00 kroner.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 70. samt både forårets og marts måneds tiende af slagsen over Asters- vej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.