Dagsarkiv: søndag, 1. marts 2020, 21:45

Mørkerød hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med den tredje mørkerøde hæklede gavepose …

2020/03/01/2001.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 65 gram rødt ( farvenummer 59 ) Rainbow ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets niende søndag samt dermed også den ottende weekend efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme lidt videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver, støvsuge hele vores lejlighed og altanen samt udskiftet batteriet i min computer og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglede blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge to maskinfulde altså 20 stykke tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte batterier, dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka fem minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2020/03/01/1901.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, krebinetter af hakket kalve- og svinekød med maximalt 12% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens syvende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 17:25 …

2020/03/01/1501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.