Dagsarkiv: tirsdag, 15. september 2020, 21:45

Flad lysegrøn-mørkegrøn-lyseblå-blå-mørkeblå hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med den anden flade lysegrønne-mørkegrønne-lyseblå-blå-mørkeblå hæklet gavepose …

2020/09/15/1501.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 55 gram lysegrøn-mørkegrøn-lyseblå-blå-mørkeblå ( farvenummer 29 ) Irene ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 37. tirsdag samt dermed også den 32. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 44 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka tre kvarters tid og med Wivi i cirka et kvarters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen og nippe visne blade samt blomster af dem, rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad og frokost samt blive færdig med den igangværende bog.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en delvis genudsendelse fra i går og i for gårs

2020/09/15/1401.jpg

… kartoffeldippers, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg og fint revet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens anden solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:03 …

2020/09/15/1001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg burde havde haft brugt dagen på at forsatte med at gør rent samt rydde op i vores lejlighed, for den trænger virkelig til en ordentlig omgang hovedrengøring, men til gengæld valgte jeg at bruge den på at hygge mig med at læse Val Emmichs roman “Fordele og ulemper ved at huske” …

2020/09/15/0701.jpg

jeg købte den 25. august i år og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.