Dagsarkiv: lørdag, 5. september 2020, 21:45

Rund gul-orange-pink-lilla-grøn-mørkegrøn hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med den tredje runde gule-orange-pink-lilla-grønne-mørkegrønne hæklet gavepose …

2020/09/05/0701.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 45 gram gul-orange-pink-lilla-grøn-mørkegrøn ( farvenummer 37 ) Irene ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 36. lørdag samt dermed også den niende fridag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 7:45 tiden tog os sammen til at køre til Svogerslev, hvor min Skat hældte benzin på lille bil og vi handlede ind hos Svogerslev Bageri, Meny samt Netto og på hjemvejen handlede vi ind hos Lidl på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej. Da vi kom hjem, startede vi med at aflevere alle de varer, vi havde købt med for vores under-underboer, før vi hjælpes ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at vi har nået at se kvalifikation inklusiv både op- og nedtakten til den til ugens Formel 1 løb, min Skat har blandt andet nået at løbe seksten kilometer samt komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske en maskinfuld altså ni stykke tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka tyve minutters tid, snitte seks peberfrugter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 249. samt både efterårets og september måneds femte af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en genudsendelse fra i går og i forgårs

2020/09/05/0601.jpg

… hot wok ala Peter ( læs: bacon, der er klippet i små tern, svinekoteletter, der er skrået i små tern, kødboller, fintsnittet løg, fintsnittet rødløg, rød peberfrugt, der er skrået i små tern, majs, ærter og flådede tomater ) samt kogte bulgur ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skiver rugbrød samt masser af vand.

Snitte, snitte, snitte …


Hverdagen, Mad.

I dag sælger Fakta i Østervangs Centret tre peberfrugter for 10,00 kroner, så derfor købte jeg to hold altså seks af dem …

2020/09/05/0501.jpg

… der blev vasket og tørret, før jeg skar dem i små tern samt bagefter puttede dem ned i hver sin to-liter frostpose …

2020/09/05/0502.jpg

… derefter blev de puttet i fryseren, så de næste seks gange vi skal bruge en fintsnittet peberfrugt til en gryde-, pande- eller wokret, behøver vi ikke at huske at købe en peberfrugt og vi skal heller ikke i gang med at snitte den, for vi kan nøjes med at tage en af de seks poser med fintsnittet peberfrugt, der lige er blevet lagt i fryseren.

Forkælelse


Hverdagen, Mad.

Min Skat synes, at vi skal forkælelse bare en lille bitte smule, så derfor vil vi lige om lidt nyde hver sin lille portion Tiramius Choco Dessert …

2020/09/05/0401.jpg

… samtidigt med vi ser resten af kvalifikationen til ugens Formel 1 løb.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets ottende Formel 1 løb, så siden klokken 14:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets ottende Formel 1 løb, der køres på Autodromo Nazionale Monza i Italien i morgen.

Dagens frokost …


Mad.

2020/09/05/0301.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tun i tomat, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka atten grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2020/09/05/0201.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der tilsammen var på seksten kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det lige har regnet, udendørstemperaturen er plus cirka sytten grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret lørdagstur på seksten kilometer.