Månedsarkiv: august 2020

I dag slutter sommeren …


Hverdagen, Årets gang.

… i hvert fald ifølge kalenderen og vi kan desværre også allerede på nuværende tidspunkt af året godt mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej samt at dagens længde efterhånden er aftaget med 3 timer og 35 minutter. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive langt over 6:00, før vi så småt kan få øje på solens allerførste helt spæde stråler.

På det tidspunkt af morgen har min Skat for længst taget hul på dagens mange opgaver på sit arbejde og jeg har ligeledes for længst spist min morgenmad samt drukket min morgenthe, imens jeg sad foran min computer, hvor jeg læste lidt med på en lille håndfuld af diverse blogge, jeg dagligt følger med i, samt skrev mindst et lille bitte morgenindlæg på min egen blog.

Her til morgen har vi så i hvert fald ifølge kalenderen taget hul på den allersidste dag af dette års sommer, da efteråret jo officielt stater i morgen den 1. september, også selv om det er halvlunt her til morgen, hvor udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde er plus cirka elve grader og vinden blæser med to meter i sekundet.

Personlig håber jeg, at vi i stedet for at få et meget tidligt samt langt efterår kommer til at få en rigtigt dejlig lang lun sensommer og at dagtemperaturen kommer til at holde sig på den rigtigt side altså den varme side af de tyve plus grader i mindst en lille månedes tid endnu.

Jeg indrømmer nemlig langt hellere end gerne, at jeg holder allermest af sommeren og foråret, men at jeg også godt kan finde noget charmerende samt smukt ved både efteråret og vinteren. For det er nu kønt, når bladende på buskene samt træerne skifter fra forårets og sommerens mange kønne grønne nuancer til de mindst lige så kønne gule, orange, røde samt brune af slags, og en klar vinterdag med frost, hvor Solen skinner fra en klar blå helt skyfri himmel kan også sangens være flot. Begge dele er dog noget, jeg udemærket godt kan undvære et godt stykke tid endnu, for jeg har på nuværende tidspunkt af året simpelthen bare ikke haft sommer samt fået sol og varme nok for i år.

En halvlun samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka elve grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tolv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en rigtigt smuk samt lun sommerdag med masser af solskin.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var år 2020s 35. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.

Flad gul-orange-pink-lilla-grøn-mørkegrøn hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med den fjerde flade gule-orange-pink-lilla-grønne-mørkegrønne hæklet gavepose …

2020/08/30/1701.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 55 gram gul-orange-pink-lilla-grøn-mørkegrøn ( farvenummer 37 ) Irene ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 35. søndag samt dermed også den fjerde weekend efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 9:00 tiden tog os sammen til at gå hjemmefra, vi startede med at putte dagrenovation og papir i de relevante containere, før vi handlede ind hos Rema 1000 på Køgevej, da vi havde puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt plads, gik vi en lille omvej over til Fakta i Østervangs Centret og da vi kom hjem, puttede vi alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at vi har nået at se ugens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til det, min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså seks stykke tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverste hylde i mit klædeskab, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens syvende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:51 …

2020/08/30/1401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.