Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 32. fredag samt dermed også den femte hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale fredagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge tre maskinfulde altså 86 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Føtex i Roskilde Stationscenter, hvor jeg blandt andet købt to bøger og foretog årets 52. ups, hentede en pakke hos Bakkegårdens Spilleland & Kiosk, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Føtex og Panduro Hobby, hvor jeg foretog årets 54. ups, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i halvanden times tid og med Wivi i cirka en times tid, vande alle plantepusserne ud på altanen og alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad og frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.