Dagsarkiv: torsdag, 20. august 2020, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 34. torsdag samt dermed også den fjortende hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske en maskinfuld altså 41 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka en halv times tid og med Wivi i cirka tyve minutters tid, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Apoteket og Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg læser i den igangværende bog.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 233., sommerens 81. og august måneds tyvende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der på trods af det allerede har givet masser af vand i løbet af eftermiddagen samt først på aftenen næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en genudsendelse fra i går og en delvis genudsendelse fra i forgårs

2020/08/20/0701.jpg

… halveret ovnbagte kartofler, der er krydret med lidt friskkværnet peber og salt, kogt hamburgerryg samt nogle skiver rugbrød.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det fjorten uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sankt Bernhards dag


Hverdagen, Årets gang.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bernhards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Bernhards dag og dagen er officiel mindedag for Bernard af Clairvaux, der blev født i år 1090 samt døde i år 1153. Han anset for at være cistercienser munkeordens altså de såkaldte hvidebrødres samt hvidesøstres fader og i middelalderen var der flere cistercienserkloster i Danmark.

Det specielle kendetegn ved cistercienser munkeordens klostrene var, at munkene var opdelt i to grupper, der blev holdt meget skrap adskilt selv om de boede under det samme tag. For de rige belæste brødre blev holdt for sig selv og de fattige arbejdsbrødre blev holdt for sig selv.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så blæser Bernhard hårdt.