Dagsarkiv: søndag, 23. august 2020, 10:30

Farvel til nogle af årets plantepusser


Hverdagen, Planter.

Så har min Skat og jeg lige været nødt til at tage afsked med nogle af årets plantepusser, da de var blevet angrebet af bladlus samt spindemider og vi ikke ønsker, at de små bæster skal sprede sig til resten af plantepusserne ude på altanen.

Så nu skal vi bare have båret de fire klare affaldsposer med rodberiget jord …

2020/08/23/2201.jpg

… ned i vores garage, hvor de så kommer til at stå lige indtil næste gang vi kører til Argo.

Morgenhygge


Hverdagen, Ænder.

Lige nu klumper en lille meget blandet plysset flok sig sammen ovenpå vores strygebræt …

2020/08/23/2101.jpg

… imens de nyder de dejlige lyse lune livgivende stråler, Solen lige nu så gavmildt sender ind ad soveværelsets vindue.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det femten uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:38 …

2020/08/23/1901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:38 …

2020/08/23/1801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.