Dagsarkiv: onsdag, 19. august 2020, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 34. onsdag samt dermed også den trettende hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han tolv kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske en maskinfuld altså ti stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Flying Tiger Copen- hagen, Føtex, hvor jeg blandt andet købte to bøger, H & M, Panduro Hobby, hvor jeg foretog året 55. ups, og søstrene Grenes, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka halvandens tid og med Wivi i cirka en halv times tid, vande alle plantepusserne ud på altanen og alle potteplanterne i lejligheden samt i opgangen og nippe visne blade samt blomster af dem, rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad og frokost samt blive færdig med den igangværende bog.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg læser i den igangværende bog.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:14 …

2020/08/19/3501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en delvis genudsendelse fra i går

2020/08/19/3201.jpg

… halveret ovnbagte kartofler, der er krydret med lidt friskkværnet peber og salt, kogt hamburgerryg samt nogle skiver rugbrød.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg i går og i dag på grund af mit forstuvet højre håndled samt min forstuvet højre tommefinger ikke har været i stand til at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse James Lilliefors krimi “Stormen” …

2020/08/19/3101.jpg

jeg købte den 3. august i år, og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Det er meget langt fra hver gang …


Hverdagen.

min elskede Skat og jeg ser ud ad vinduet i badeværelset, køkkenet samt soveværelset, at vi kan se en meget flot dobbelt regnbue, men for lidt siden kunne vi, så derfor fotograferede jeg den …

2020/08/19/3001.jpg

… via badeværelsets åbne vindue. Desværre var den lige så pludseligt væk, som den var kommet, men jeg nåede dog trods alt at fotografere den.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er plus cirka tyve grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2020/08/19/2901.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der tilsammen var på tolv kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.