Nu er det tolv uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, udendørstemperaturen er plus cirka tolv grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, er min elskede Skat ved at køre til sit arbejde og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe nogle af billederne til indeværende uges frygtelig mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan tage mig sammen til at komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ti grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka elve grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kølig, solfattig samt måske også våd sommerdag.