Dagsarkiv: torsdag, 19. marts 2020, 5:15

Den 19. marts 2020


Hverdagen.

Min elskede Skat plejer at påstå: “At når man har fødselsdag, så skal man have gaver !”, så måske er det derfor, vores spisebord så sådant ud …

2020/03/19/0001.jpg

… da jeg stod op i morges. Der er ikke mindre end et spændende kort samt fire mindst lige så flotte og spændende pakker, der lige nu venter på, jeg kommer i gang med at åbne dem.
 
 
Bonusinformation …
Jeg venter med at åbne de tre spændende pakker fra min Skat til han er kommet hjem fra arbejdet, da han jo gerne vil se, hvordan jeg reagere på deres indhold.

Nogle tanker om det at fejre sin fødselsdag


Hverdagen, Årets gang.

Jeg indrømmer heller end gerne, at det simpelthen nok bare er mig, der er underlig, men jeg har rent faktisk aldrig forstået grunden til, at man fejer, holder og på andre måder markere, at man har fødselsdag.

For hvad er det i grunden lige, at man fejer, holder og markere ?

… at man er blevet et helt år ældre.

… at endnu et år, man aldrig nogensinde får tilbage og som man aldrig nogensinde får mulighed for at bruge igen eller ændre på, er gået.

… at man har brugt og måske oven i købet misbrugt endnu et år af sit liv på at opfylde andres behov og ønsker samtidigt med at man måske fuldstændig har tilsidesat sine egne behov og ønsker.

… at man er kommet et helt år tættere på den dag, hvor man er blevet så affældig og hjælpeløs, at man er fuldstændig afhængig af andres hjælp og nåde.

… at man er kommet et helt år tættere på det, langt de fleste rettroende anser for at være det allerhøjst opnåelige for et menneske nemlig døden.

Nej, jeg er hverken dybt deprimeret eller ked af livet. For rent faktisk så elsker jeg livet og jeg anser hver dag for at være en kæmpe stor gave med masser af muligheder og det er måske i virkeligheden det, der er årsagen til, at jeg bare ser på det at fejre, holde og på andre måder markere at man har fødselsdag fra en helt anden vinkel end langt de flest gør det.