Jeg indrømmer heller end gerne, at det simpelthen nok bare er mig, der er underlig, men jeg har rent faktisk aldrig forstået grunden til, at man fejer, holder og på andre måder markere, at man har fødselsdag.

For hvad er det i grunden lige, at man fejer, holder og markere ?

… at man er blevet et helt år ældre.

… at endnu et år, man aldrig nogensinde får tilbage og som man aldrig nogensinde får mulighed for at bruge igen eller ændre på, er gået.

… at man har brugt og måske oven i købet misbrugt endnu et år af sit liv på at opfylde andres behov og ønsker samtidigt med at man måske fuldstændig har tilsidesat sine egne behov og ønsker.

… at man er kommet et helt år tættere på den dag, hvor man er blevet så affældig og hjælpeløs, at man er fuldstændig afhængig af andres hjælp og nåde.

… at man er kommet et helt år tættere på det, langt de fleste rettroende anser for at være det allerhøjst opnåelige for et menneske nemlig døden.

Nej, jeg er hverken dybt deprimeret eller ked af livet. For rent faktisk så elsker jeg livet og jeg anser hver dag for at være en kæmpe stor gave med masser af muligheder og det er måske i virkeligheden det, der er årsagen til, at jeg bare ser på det at fejre, holde og på andre måder markere at man har fødselsdag fra en helt anden vinkel end langt de flest gør det.