Dagsarkiv: torsdag, 19. marts 2020, 11:15

Bare et lille livstegn


Hverdagen.

For mig er det meget vigtigt at holde fast i de personer, der på en eller anden måde er kommet til at betyde noget for mig også selv om det i det daglig ikke bliver til ret meget andet end bare lige et lille bitte livstegn i form af et kort til fødselsdag, jul og måske påske samt en vindersendt sjov e-mail i ny og næ.

Så derfor blev jeg glædeligt overrasket, da jeg for en lille times tid siden blev ringet op af en ekskollega, der lige ville ønske mig tillykke med fødselsdag og som det efterhånden er ved at være over halvanden års tid siden, jeg sidst har talt med, så det endte med, at vi talte sammen i lige præcist 46 minutter samt 4 sekunder, men så var vi også begge to blevet nogenlunde helt opdateret med hensyn til, hvad der er sket i hinandens liv siden vi sidste talte sammen.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:25 …

2020/03/19/0601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:24 …

2020/03/19/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 79. samt både forårets og marts måneds nittende af slagsen over Asters- vej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Morgenens høst …


Hverdagen, Ænder.

… ser sådan ud …

2020/03/19/0201.jpg

… og nu hvor jeg har nået at læse fødselsdagskortet samt pakke de fire dejlige fødselsdagsgaver helt ud og det var nogle virkelige flotte, skønne samt meget spændende ting, de indeholdt, mangler jeg kun at rydde op samt sortere i alt det her …

2020/03/19/0202.jpg

… for det skal ikke bare lige smides ud, da jeg er så miljøbevist eller nærig – kald det hvad du vil – at jeg gemmer den hæklede gavepose, da den jo kan genbruges i stort set det uendelige samt de to papkasser, så deres indhold kan bliver pakket ned i dem, når vi en gang ude i fremtiden når til den ønskede totalt renovering af vores stue.

Dertil kommer, at papiret skal i containeren til papir, så rent faktisk er det jo stort set kun det kulørte gavebånd, der skal smides ud, og det skal i containeren til dagrenovationen, da det tilhører kategorien “småt og brændbart”, der også bliver kaldt for “restaffald”.

🙂

Tak til min elskede Skat, familien i Fakse altså Wivi og Christian samt min Skats tante og hende datter altså min Skats ældste kusine for alle de dejlige gaver og kortet, jeg blev glad for samt kan bruge det hele.

En kold samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fem grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd forårsdag.