Dagsarkiv: fredag, 8. november 2019, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2019/11/08/3201.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket kalve- og svinekød med maximalt 12% fedt, fintsnittede blommecherrytomater samt fintsnittet rød peberfrugt …

2019/11/08/3202.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human ( læs: lille ) opvask.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Sankt Claudius dag


Hverdagen.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Claudius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Claudius dag og dagen er officiel mindedag for en af De Fire Kronede Martyrer altså de fire kunstnere, der led martyrdøden ved drukning under kejser Diocletians kris­ten­for­føl­gelser i år 306.

Sankt Claudius er for øvrigt helgen for billede- og stenhuggere.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Claudius dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En halvlun samt våd morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka syv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka otte grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en halvlun, overskyet samt våd efterårsdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2019s 312. dag samt 45. fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 45. hele weekend.