Dagsarkiv: torsdag, 26. september 2019, 21:45

Orange hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med den anden orange hæklede gavepose …

2019/09/26/0701.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 40 gram orange ( farvenummer 14-1128TPG ) Garn ( 100% bomuld ) med en påstået løbelænge på cirka 168 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 39. torsdag samt dermed også den 34. hverdag efter vores 30 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 2.000 meter, hvorefter han løb tre kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer, og jeg løb 300 meter, før jeg satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 83 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg blandt andet købte to lydsvampe, to paddehatte og en stofpakke, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Fakta i Østervang Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka fem minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem, som for eksempel at putte nogle ting på plads i vores kælderrum.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en genudsendelse fra i går

2019/09/26/0601.jpg

… kogte bulgur ( de ligger i bunden ), kylling i karry ala Peter med fintsnittet løg og rød peberfrugt, der er pyntet med nogle rosiner, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 269. samt både efterårets og september måneds 26. af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka femten grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin meget reduceret torsdagstur på tre kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …

2019/09/26/0501.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Der er dømt sofahygge …


Hverdagen.

… sammen med lidt nyt læsestof …

2019/09/26/0401.jpg

… for da min Skat kom hjem fra arbejdet, havde postbudet sørget for, at det nummer af “The World Of CrossStitching”, der udkom den 6. september i år, lå i vores postkasse.

Dagens sold


Hverdagen, Sold.

Første samt eneste stop på morgens kombineret gå- og indkøbstur blev Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg lod mig friste til at købe ey sæt med to forskellige keramik lyd-svampe med bevægelig hat …

2019/09/26/0201.jpg

… og et sæt med to forskellige keramik paddehatte …

2019/09/26/0202.jpg

2019/09/26/0203.jpg

… der kostede 29,00 kroner per sæt altså 14,50 kroner per figur, samt en stofpakke …

2019/09/26/0204.jpg

… der indholder et stykke blåt stof med hvide bølger og et stykker lyseblåt stof med måger, begge stofstykker måler 100,00 x 100,00 centimeter, samt var sat ned fra 49,00 kroner til 34,30 kroner, hvilket vil sige, at hver stofstykke kostede 17,15 kroner.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 269. samt både efterårets og september måneds 26. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Vundet op


Hverdagen.

Igen i dag bliver vist desværre en af de der rigtigt dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af de to nøgle orange ( farvenummer 57 ) Rainbow 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram …

2019/09/26/0101.jpg

jeg købte den 10. september i år, så nu er de lige til at hækle af.