Dagsarkiv: tirsdag, 12. marts 2019, 21:45

Lyselilla hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med denne lyselilla hæklede gavepose …

2019/03/12/1901.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et nøgle lyselilla ( farvenummer 13 ) Majbritt ( 75% uld og 25% polyamid ) med en løbelængde på cirka 210 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets elvte tirsdag samt dermed også den 50. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og på hjemvejen hentede han mig hos Poul, hvorefter vi hentede en ting, min Skat havde købt via et forum for nørder, før vi kørte hjem, hvor han satte mig samt alle de nyindkøbte varer af, før han kørte til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det næsten været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, for jeg er stadigvæk lettere svimmel, så derfor har jeg kun nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 21 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå en runde i Ballerup Centret samt handle ind hos Flying Tiger Copenhagen og Netto, hvor jeg foretog årets 31. ups, handle ind hos Føtex og Netto i Big, tømme Pouls postkasse, besøge ham, hjælpe ham med at putte hans nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, rydde op i hans køkkenskab med madvarer og køleskab, putte dagrenovation i den relevante container for ham, handle ind hos Kirppu på Herlev Torv, hvor jeg købte to ænder og to skildpadder, Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter samt Rema 1000 på Bangs Torv, hjælpe Poul med at putte alle hans nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tage med Poul til lægehuset, følges hjemad med min Skat, putte alle vores nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en delvis genudsendelse fra i går og i forgårs

2019/03/12/1801.jpg

… pomfrits, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili og knust hvidløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… årets 71. samt både forårets og marts måneds tolvte af slagsen over Køgevej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder først på eftermiddagen åbnede for himlens meget store sluser.

Så har …


Hverdagen.

… Poul været hos sygeplejersken hos sin læge, hvor han fik taget blodprøver samt foretaget diverse undersøgelser, som vi først får svart på i midten af uge tretten.

Dagens sold


Hverdagen, Sold, Ænder.

Første stop på dagens indkøbstur i Herlevs centrum blev Kirppu på Herlev Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe denne rappe porcelæns miniurtepotteskjuler …

2019/03/12/1601.jpg

… der kostede 5,00 kroner, denne rappe porcelæns sparebøsse …

2019/03/12/1602.jpg

… der kostede 10,00 kroner, samt disse to forskellige Littlest Pet Shop plastik skildpadder …

2019/03/12/1603.jpg

2019/03/12/1604.jpg

… der kostede 11,11 kroner per styk, hvilket er en hel fin pris, der deres normalpris er cirka 40,00 kroner per styk.

Årets 31. ups !


Hverdagen, Sold.

Andet stop på dagens runde i Ballerup Centret blev Netto, hvor jeg lod mig friste til at købe et nøgle grønt ( farvenummer CE-115 ) Ghita ( 100% akryl ) med en løbelængde på cirka 150 meter per 50 gram …

2019/03/12/1501.jpg

… der var sat ned fra 50,00 kroner til 15,00 kroner, en meter 3,50 centimeter bredt lyseblåt elastikbånd …

2019/03/12/1502.jpg

… der var sat ned fra 16,00 kroner til 7,00 kroner, samt et lille hobbykit til en flad syet filt tukan …

2019/03/12/1503.jpg

… der var sat ned 20,00 kroner til 7,00 kroner.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:12 …

2019/03/12/1401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:12 …

2019/03/12/1301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.