Da jeg fotograferede dagens allerførste helt spæde solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:48 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Astersvej klokken lige præcist 6:48 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Askeonsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Imodsætning til hvad mange tror, så begynder fasten altså ikke med Fastelavnssøndag, Fastelavnsmandag eller Hvidetirsdag, der i dag er kendt som Den Store Pandekagedag, men derimod med Askeonsdag og den varer så lige indtil Påskedag. Så imordsætning til hvad mange ligeledes tror, så falder Askeonsdag altid onsdag efter fastelavn og altså ikke onsdag i påskeugen.

Det er altså Askeonsdag, der indleder den fyrre dage lange udgave af den kristne faste, der dog fortrinsvis afholdes af katolikkerne. I hele fasten altså lige fra Akseonsdag til Påskedag opfordres de rettroende til på en særlig intensivt måde at bede, faste samt gøre gode gerninger.

Nu er der vel så nogen, der med rette vil fortælle mig, at der ikke er 40 dage, men at der derimod er 45 dage fra og med i dag samt til og med Påskedag, men det skyldes, at man ikke skal faste om søndagene.

Det er uvist, hvor langt tilbage traditionerne med Askeonsdag går, men de ældste skriftlige kildeomtaler af den går tilbage til år 960, og i år 1091 indfører Pave Urban den 2. Askeonsdag som fast tradition i hele den katolske verden.

Askeonsdag falder altså altid onsdag efter Fastelavnssøndag, og da Fastelavnssøndag er den syvende søndag før Påskedag, kan Askeonsdag falde så tidligt som den 4. februar og så sent som den 10. marts.

Askeonsdags højdepunkt er, når menigheden ved dagens messe går op til alteret, hvor de får tegnet et lille kors på panden med aske eller de får strøet lidt aske i håret. Denne asken stammer fra det foregående års palmesøndags palmegrene, der i Danmark dog er erstattet af buksbomgrene, der bliver brugt med henvisning til Jesus indtog i Jerusalem, de bliver så efter endt palmesøndagsmesse gemt og senere brændt. Asken fra afbrændingen bliver derefter ofte blandet med olie og altså anvendt på Askeonsdag det følgende år, hvor den symboliserer, at menneskerne er skabt ud af støv og at de skal blive til støv igen. Asken minder også om, at mennesket intet er uden Gud og dermed er asken et kald til omvendelse.

I Danmark blev dette askekors for øvrigt afskaffet i forbindelse med reformationen i år 1536.

Nu skal kun de faste, der faste kan, og i en tid, hvor mange har meget fokus på menneskernes værdi og mange på det nærmeste har ophøjet sig selv til guder, er det måske sundt at minde os selv om, at vi kommer fra støvet og at vi vil blive til støv igen.

Så hvis man ikke kan klare at faste på helt traditionelt vis, kan man jo altid nøjes med at undvære nogle få af den morderne dagligdags virkelige mange gode, det kan for eksempel være de mange timer foran computeren, fjernsynet, diverse former for sociale medier og spillekonsoller samt det daglige forbrug af alkoholiseret drikke, sukker- eller tobaksvarer.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tre grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka to grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og regnen falder stille over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, grå, kølig samt våd forårsdag.

Her til morgen overrasker samt glæder den anden …

… af vores fem miniorkideer os med sin femte helt nyudsprugne blomst …

… i denne omgang, så nu bliver det spændende, hvor mange blomster den når op på i år.