… årets 63. samt både forårets og marts måneds fjerde af slagsen over Astersvej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder nægtede at lukke for himlens meget store sluser.

I dag bliver vist desværre en af de der rigtigt dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af de tre nøgler gult ( farvenummer 13-0758TPG ) Garn ( 100% bomuld ) med en påstået løbelænge på cirka 168 meter per 50 gram …

… jeg købte den 14. februar 2019, så nu er de lige til at hækle af.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fastelavnsmandag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Fastelavnsmandag, der også bliver kaldt for Blå Mandag samt Flæskemandag, falder altid fyrre dag før Påskedag og dagen markere, at det nu er ved af være slut med de fede samt hvide madvarer før fasten, der jo begynder Askeonsdag. Så derfor er Fastelavnsmandag samt Hvidetirsdag de to sidste muligheder for at nyde den slags madvarer, før man begynder at faste, hvis man altså begyder på det.

Mange steder benytter man den dag i dag Fastelavnsmandag til endnu en gang at klæde sig ud, slå katten af tønden samt efterfølgende gå udklædt fra dør til dør med et fastelavnsris samt en raslebøsse.

Oprindeligt stammen Fastelavnsmandags tilnavn Blå Mandag fra den katolske tid, hvor mandag efter fastelavn var den eneste hverdag i løbet af året, hvor håndværkerne havde fri, for ellers arbejdede man jo dengang hele ugen undtagen søndag, hvor man jo gik i kirke, og derfor blev Den Blå Mandag brugt til at feste, før man skulle faste.

I den katolske tid var det ikke kun kroppen, der skulle faste ved at man udlod at spise fede samt hvide madvarer, det var også sjælden og derfor blev kirkernes farverige alter samt billeder dagen efter Blå Mandag altså på Hvidetirsdag tildækkede af blåviolette klæder, så kirkegængernes øjne dermed ikke havde noget pænt at se på.

Man mener dog, at Fastelavnsmandags tilnavn Blå mandag stammer fra nyere tid nemlig fra den gang, da man fik sine klæder farvet hos den lokale farver, for når han brugte planten vajd til at farve klæderene blå, sørgede han for at gøre det om søndag, da han så var “nødt til” at holde fri om mandagen, hvor klæderene hængte til tørre, derfor bruges begrebet Blå Mandag oftes om en ren pjækkedag.

Udtrykket Blå Mandag bruges også om konfirmandernes fridag efter konfirmationen, hvis denne har fundet sted en søndag, måske skyldes det, at man mener, de nykonfirmerede bruger konfirmationen som en undskyldning for at pjække om mandagen eller fordi de nykonfirmerede bruger mandagen på “at tage ud i det blå”.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Lucius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Lucius dag og rent faktisk ved man ikke ret meget om ham udover at han var pave fra år 253 til år 254 samt at han led martyrdøden under en kristenforfølgelse. Uden for Danmarks grænser var samt er Sankt Lucius stort set ukendt og den eneste grundt til, han er kendt i Danmark, er, fordi han er værnehelgen for Roskilde Domkirke, hvori man også finders hans relikvier i form af hans hjerneskal. Ifølge legenden, der med meget stor sandsynlighed blev skrevet i Roskilde, foregik hjembringelsen af Sankt Lucius hjerneskal på følgende måde …

To af Tre Enigheds Kirkens altså den nuværende Roskilde Domkirkes kanniker blev en gang i løbet af 1100-tallet sendt til Rom for at hente et kraftfuldt relikvie efter en romersk martyr, der kunne kaste glans over både Tre Enigheds Kirken, byen samt dens opland.

Da de to udsendte kanniker trådte ind i Sankt Cæcilie Kirken i Den Hellige Stad, fandt de Sankt Lucius hjerneskal, der lyste og strålende som selveste Solen, hvilket de antog for at være et helt sikkert tegn på, at dette var det rette relikvie og derfor erhvervede de straks det fantastike relikvie, hvorefter de begav sig hjemad.

Da skibet med blandt andet de to udsendte kanniker, der havde hente Sankt Lucius hjerneskal i Rom, var nået til Roskilde Fjor, blev fjordens vand pludseligt meget uroligt og et stor søuhyre eller en trold ( det komme lidt an på hvem, der fortæller legenden ) steg op af det, monstret forlagte, at en af skibens passager skulle ofre sig, så det kunne få noget at spise, for ellers ville det sænke hele skibet og alle ombor på det ville drukne.

Man besluttede derfor at kaste en af de to kanniker overbor, men da han ramte vandet sammen med Sankt Lucius hjerneskal, lagde uvejret sig og monsteret forsvandt ned i dybet og det har ifølge legenden indtil videre aldrig nogensinde vist sig igen.

I Roskilde Domkirke findes der for øvrigt et kalkmaleriet, hvorpå man kan se, hvordan Sankt Lucius træder uhyret under fode.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Lucius dag, hverken den i dag eller den den 25. august, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.