Dagsarkiv: tirsdag, 5. februar 2019, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sjette tirsdag samt dermed også den 25. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag valgte min Skat at passe på sig selv, så derfor tog han ikke på arbejdet i morges og han har ligget i sin seng det meste af dagen, da han stadigvæk har ondt i hele kroppen samt feber samtidigt med han hoste og snotter hele tiden.

For mit vedkommen har det været en rigtigt dum tirsdag, for jeg fik det dårligere og dårligere i løbet af morgenen, så da jeg havde nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, hækle en lille råhvid gavepose samt hænge dagens eneste maskinfuld altså 46 stykker tøj til tørre, gik jeg i seng og jeg har stort set sovet resten af dagen.

Imens min Skat tilberedte sin aftensmad, nåede jeg at tale i mobiltelefon med Poul, og da min Skat havde nydt aftens menu, aflivede han dagens samlet opvask, før han satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, for jeg er simpelthen så dårligt, at jeg kun har lyst at sove.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… bliver et billedløst indlæg, for jeg var alt for svimmel samt dårlig til, at jeg havde lyst til mad, men det ændre dog ikke på, at min Skat fik resten fra i går altså rispande ala Peter samt nogle skiver rugbrød.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… februar måned femte, indeværende års 36. og vinterens 67. samt 24. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… februar måned femte, indeværende års 36. og vinterens 67. samt 24. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Lille råhvid hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat sov, nåede jeg at fremstille den fjerde lille råhvide hæklet gavepose …

2019/02/05/0101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har kun brugt et kvart nøgle råhvidt ( farvenummer 28167 ) Karina ( 97% bomuld og 3% metalpolyester ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Sankt Agathe af Catanias dag


Hverdagen.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Agathe af Catanias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Agathe af Catanias dag og dagen er officiel mindedag for en adelig kvinde, der omkring år 225 efter vores tidsregning blev født i Catania på Sicilien.

Ifølge samtlige af mine kilder er der uenighed om, hvornår Sankt Agathe af Catania led martyrdøden, for nogle af dem mener, at det var i kejser Desiucs regeringstid, der varede fra år 249 til år 251, og andre af dem mener, at det var under kejser Diokletians regeringstid, der varede fra år 284 til år 305.

Ifølge legenden om Sankt Agathe af Catania så forelskede den romerske statholder Quintian sig i hende, da hun var en usædvanlige skøn jomfru, men da hun havde viet sit liv i jomfruelighed til Jesus Kristus, afviste hun selvfølgeligt samtlige af statholderens tilnærmelser, hvilket han blev så rasende over, at han fik hende dømt til døden på grund af sin kristne tro.

I et forsøg på at få Agathe af Catania til at afsværge sin kristne tro overgav man hende til en kvinde, der hed Afrodesia, der sammen med sine seks døtre drev et bordel, men selvom Agathe af Catania var hos dem i en måned, forblev hun jomfru.

Derefter blev Agathe af Catania overgivet til torturbødlerne og det fortælles, at hun blev lagt på en strækkebænk, hvor hendes arme og ben blev trukket af led samt at hun derefter fik brysterne skåret af, hvorefter de blev lagt på et fad.

Det fortælles end videre, at apostlen Peter, der viste sig for hende i et syn, helbredte alle hendes sår, men kun fire dage senere blev torturen genoptaget og hun blev rullet på glødende kul blandet med glasskår.

Ifølge legenden så samtidigt med Agathe af Catania endelig døde af sine mange pinsler, bryd vulkanen Etna ud i et voldsomt udbrud, hvilket skræmte den romerske statholder Quintians heste så meget, at de sparkede bødlerne ihjel, det lykkedes dog at få standse lavastrømmen ved at holde Agathe af Catanias slør frem mod den strømmende lava.

Sankt Agathe af Catania er skytshelgen for byen, hvorfra hun stammer, samt ammer, ammende mødre og sygeplejersker ligesom der også med fordel kan bedes til hende om hjælp mod brystsygdomme.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så er Sankt Agathe af Catanias nat et rigtigt godt tidspunkt til at få et varsel om, hvem der bliver ens kæreste, for hvis man faster hele dagen samt eventuelt spiser en lille bitte smule salt, før man går i seng om aften, så vil man i løbet af natten drømme om sin tilkommen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke andre former for varsler i forbindelse med Sankt Agathe af Catanias dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Det tegner ikke specielt godt …


Hverdagen.

… for resten af indeværende dag samt uge, at min elskede Skat lige har fortalt mig, at han igen i dag ikke vil køre på arbejdet, men at han vil blive hjemme i sin seng, da han stadigvæk har ondt i hele kroppen samtidig med han hoster og snotter hele tiden.

Dertil kommer, at jeg også er begyndt at hoste og snotte samt kan mærke, at jeg er ved at få feber.