Normalt når min Skat og jeg besøger Tivoli, så nøjes vi med at gå rundt i den gamle hyggelige have, imens vi fotografere noget af alt det, vi ser, og nogle gange køber vi noget i en eller flere af havens små hyggelige boder samt butikker, men vi har aldrig prøvet en eneste af havens mange forlystelser, hvis vi lige ser bort fra den ene gang vi prøvede lykken i Andedammen, hvor vi vandt en lysegul plysset kanin.

Så da vi kom til en af de mange opstillede maskiner, der reklamere med gevinst hver gang samt kun kostede en rund tyver at prøve, og vi kunne se en orange velour størrelse, der godt kunne ligne en and, der lå på maven, så prøvede vi, om vi eller retter jeg kunne vinde den. Det kunne jeg godt, men det viste sig, at den ikke er en and, men derimod en hund …

… med kun et øre, så den hører nok ikke særligt godt og det er nok også derfor, den hele tiden nægter at sige “Rap” selv om jeg bliver ved med at bede den om at gøre det.