Årets 41. mandag og dermed også den 51. hverdag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han 9,2 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det næsten været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske to maskinfulde altså 85 stykker tøj, der kun blev lagt sammen, før det kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå ind til min læge, der sendte mig til røntgenfotografering af min højre hånd på Roskilde Sygehus og da det viste sig, at jeg har brækket en lille knogle i den, blev den lagt i gips, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka en halv times tid og med Wivi i cirka et kvarters tid samt vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem, hvilket var lidt svært at gøre med kun en brugbar hånd, men det lykkedes næsten for de små grønne pus, der står foran vinduet i soveværelset blev snydt.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede min Skat dagens samlet opvaske, før han satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg halvsover.

… årets 281., efterårets 38. og oktober måneds ottende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 12,7 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin helt normale mandagstur, der er på 9,2 kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg på grund af, at bruddet i min højre hånd skal have ro, ikke må løbe i dag.

… sidder jeg i vores læges venteværelse, da min højre håndryg stadigvæk er lige så hævet samt øm, som den var lige efter faldet i går, hvor der var en her stod en stor håndfuld mindre pæne ord, der er blevet slette af censuren, der var så sød, at hun spændte ben for mig, da jeg prøvede på at kommer væk fra hende, så hun ikke længere kunne skubbe til mig, imens vi stod i en kassekø i Lidl, hvilket resulterede i, at jeg faldt lige så kort, som jeg er, og selvfølgelig landede jeg med min fulde vægt på min højre håndryg.

… årets 281., efterårets 38. og oktober måneds ottende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.