Arkiver

Nu med elastikbind og sportstape


Hverdagen, Nyheder.

Den sygeplejerske, der i mandags pakkede min højre hånd, håndled samt underarm ind i gips, fortalte mig, at jeg ikke fik gips på af hensyn til bruddet i min højre håndryg, men som ren smertelindring samt at jeg sidst på ugen skulle tage kontakt til min egne læge.

Da hævelsen allerede i går var helt væk og der dermed var næsten halvanden centimeters fri luft imellem den brækkede knogle samt gipsen, der for øvrigt var begyndt at gnave i knoglerne på mit højre håndleds overside, ringende jeg i går til vores læge for at få en tid i dag eller i morgen og jeg fik at vide, at jeg bare kunne smutte forbi i “drop ind tiden” imellem klokken 10:00 og klokken 11:00.

Så derfor gik jeg i dag ind til vores læge og da hun havde undersøgt mig, fjernede hun gipsen, da den efter hendes menig ikke gjorde gavn, men kun skade samt erstattede den med sportstape og et stramt elastikbind …

2018/10/11/0401.jpg

… der så skal sidde på de næste tre og en halv uges tid, det vil sige, jeg må godt tage det af, imens jeg går i bad.

Jeg skal forsatte passe på samt skåne min højre hånd mest muligt, men jeg må godt bruge den og jo mere jo bedre, jeg må bare ikke bruge den til eller gøre noget med den, der gør ondt, for så har den pågældende bevægelse negativ indvirkning på helingen af bruddet.