Arkiver

I dag er det tolv et halvt år siden …


Hverdagen, Ænder.

… jeg skrev det allerførste lille bitte indlæg på min blog / hjemmeside Den Kreative And.

Lige for tiden har jeg desværre ikke mulighed for at finde ud af, hvor mange indlæg jeg har nået at skrive i løbet af disse tolv et halvt år, da vi stadigvæk er i gang med at overføre indlæg fra den oprindelige udegave af min blog til den midlertidige udgave af min blog.

Da jeg skrev det allerførste lille bitte indlæg, havde jeg sat mig for, at min blog / hjemmeside skulle være en form for åben dagbog over mine kreative udfoldelser, som så skulle krydders med løst og fast om stort og småt i min hverdag samt selvfølgeligt om ænder, men når jeg nu her til morgen ser tilbage på alle de mange både korte og lange indlæg med og uden billeder, det er blevet til i løbet af de første tolv et halvt års tid, så kan jeg ser, at det mere og mere er blevet til, at jeg skriver løst og fast om stort og småt i min hverdag, der så bliver krydret med mine mange meget forskellige kreative udfoldelser, oplevelser samt selvfølgeligt mine elskede ænder.

Hvor mange indlæg mon det bliver til i løbet af de næste tolv et halvt års tid ?

Det ved jeg ikke, men foreløbigt har jeg ingen som helst former for planer om at holde op med at skrive på min blog / hjemmeside eller for den sags skyld om at lukke den.

Mit skønne logo, der mere eller mindre er et yderst vellignende selvportræt lige bort set fra jeg stort set aldrig nogen siden går med bukser af nogen som helst art …

2018/10/01/0101.jpg

… der jeg blev født som pige og ikke som buksetrold, er for øvrigt tegnet af Maud Pedersen, der er en meget kreativ pige, hvis mor på trods af hun var meget ældre end mig nok er den mest nære veninde, jeg nogensinde har haft.