Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 28. tirsdag og dermed også den fjerde samt tyvende sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie er allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er ved at gå ned, regnen falder stille, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Traditionen tro på vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op ved 5:00 tiden, så jeg havde nået at nyde dagens allerførste solstråler, dagens solopgang og min morgenmad samt skrive et lille indlæg på min blog, før min Skat stod op ved 6:30 tiden, hvorefter han nød sin morgenmad, før han satte sig foran sin computer.

I dag fordelte vi opgaverne imellem os sådant, at min Skat blev herhjemme, hvor han har fået klaret en god håndfuld af diverse små praktiske opgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke har nået dem, og jeg tog til Poul.

Jeg gik hjemmefra ved 9:00 tiden og på vej til Roskilde Station puttede jeg dagrenovation, pap samt papir i de relevante containere, da jeg nåede til Ballerup, gik jeg en runde i Ballerup Centret, hvor jeg foretog årets 69. ups hos Stof 2000, før jeg tog en s-bus til Bangs Torv og på vej derfra til Poul nåede jeg at handle ind hos Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter samt Patricks Bake Shop på Herlev Torv.

Da jeg nåede til Poul, startede jeg med at tømme hans postkasse samt hjælpe ham med at putte hans varer fra Føtex og Patricks Bake Shop på plads, før jeg ringede efter den taxa, der kørte os fra Poul til Omsorgstandplejen, hvor Poul fik tilrettet sit gebis.

Da vi kom tilbage til Poul, hjalp jeg ham med at rydde op i hans fryser og køleskab samt køkkenskabet med medvarer, hvorefter jeg puttede dagrenovation, glas, metal, pap, papir og plastik i de relevante containere for ham, før jeg handlede ind hos Kop & Kande, hvor jeg købte en and, og Rema 1000 på Bangs Torv.

Da jeg havde hjulpet Poul med at putte hans varer fra Rema 1000 på plads samt puttede diverse former for lokalaviser og reklamer i den relevante container for ham, gik jeg over til Herlev Ringvej, hvorfra jeg tog en s-bus til Glostrup Station.

Jeg gik en runde i Glostrup Shoppingcenter samt soldede hos Alstøm, hvor jeg kørte tre ænder, og Netto, hvor jeg foretog årets 70. ups, før jeg tog et regional- tog fra Glostrup Station til Roskilde Station, på hjemvejen nåede jeg lige at handle ind hos Fakta på Køgevej og da jeg kom hjem, puttede jeg alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver samt være til sin hel normale tirsdagstræning og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, skrive og besvare diverse e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 15 stykke tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Da det begyndte at regne, lige før vi skulle til at gøre klar til at gå i til Byparken, endte det med, at vi droppede aftens koncert også selv om vi egentlig gerne ville have haft oplevet den.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.