Arkiver

Lidt styr på nogle af de flade ænder


Hverdagen, Ænder.

Min Skat og jeg er det, man kalder for donaldister, hvilket vil sige, at vi samler på "Andres And & Co." blade inklusiv indlæg, tillæg med mere, dog har vi kun de nyere af slagsen, hvilket vil sige samtlige af dem fra indeværende århundrede, da jeg begyndte at abonnere på dem ved årtusindeskiftet.

I lørdags fik min Skat og jeg fundet stort set alle vores "Anders And & Co." og "Anders And Ekstra" blade frem fra diverse gemmesteder samt samlet dem i atten bunker ( en for hver årgang ) på vores stuegulv, i går nåede jeg at lægge bladene i hver bunke i nummerorden og i dag har jeg nået at få pakket samtlige "Ander And & Co." blade inklusiv diverse former for indlæg, tillæg med mere fra 2017 ned i en klar 18 liter Really Useful Box …

2018/04/30/1301.jpg

… der nu er klar til at blive kørt til det ene af vores tre lejet rum hos Shurgard, hvor den så kommer til at stå lige ind til, vi er blevet helt færdige med den kommende total renovering af vores stue, entre samt badeværelse og ganske typisk for mig, så har jeg selvfølgeligt oprettet et regneark til denne Really Useful Box, hvori jeg har noteret, hvad jeg har lagt ned i den.