Hanne plejede altid at sige: "Planlægning er simpelthen ikke den tid værd, man bruger på det, for det bliver alligevel aldrig nogensinde sådant, som man har planlagt" og i dag kan jeg så endnu en gang konstanter, at hun havde fuldstændigt ret …

For min Skat og jeg havde planlagt, at vi lige skulle køre en bilfuld til det ene af vores tre lejede rum hos Shurgard, hvorefter vi skulle få styr på frysers indhold, før vi løb vores helt normale mandagsture og bagefter skulle vi lige nå at få styr på vores regnskab, før vi tog frokost og så skulle eftermiddagens bruges på at gå en god lang tur i det fine lune forårsvejr, men jeg indrømmer, at vi begge to havde glemt at spørger vores lille bil om, hvad det mente om det.

Det endte med, at vi fik anbragt alt det, der skulle til Shurgard, i vores lille bil, men da min Skat skulle køre den ud af dens garage, så ville den ikke starte som i ville slet ikke starte, så vi skubbede den ud samt begyndte at løbe den i gang langs med vores blok samt ned ad stamvejen og det endte med, vi måtte skubbe den ind på den første af de to store parkeringspladser ved Køgevej, hvor den lige nu venter på, at en af Ford Assistance Plus medarbejder skal komme og genoplade dens batteri.