… årets 302., efterårets 59. og oktober måneds 29. af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:45 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.
… årets 302., efterårets 59. og oktober måneds 29. af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:45 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.
… hvor Solen så småt er begyndt at stå op, skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 3,1 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knogler min Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …
… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.
I går nåede min Skat ved hjælp af den konverteringssoftware, han selv har skrevet, at overføre de 130 indlæg fra februar 2011, jeg havde nået at skrive på den oprindelige udgave af min blog, før den for alvor blev syg, og jeg nåede at gennemlæse dem samt rette diverse små skønhedsfejl i dem.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt kamsteg.
Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 2,7 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 2,9 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.
Vinden er i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med seks meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, solfattig samt måske også våd efterårsdag.
… og så var år 2018s 43. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.
… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.