Årets 41. fredag og dermed også den 55. hverdag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale fredagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det næsten været en hel almindelig gennemsnits fredag altså lige bort set fra, at jeg jo næsten ikke kan bruge min højre hånd på grund af bruddet i den, så derfor har jeg kun nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske en maskinfuld altså 26 stykker tøj, der kun blev lagt sammen, før det kom på plads i diverse skabe og skuffer, tale i mobiltelefon med en eks kollega samt vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem, hvilket var lidt svært at gøre med kun en brugbar hånd, men det lykkedes næsten for de små grønne pus, der står foran vinduet i soveværelset, blev snydt.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede min Skat dagens samlet opvaske, før han satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg læser i den igangværende bog.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere ugens femte solnedgang over Holbækmotorvejen via altanes lukkede vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …

… hvilket skete klokken lige præcist 17:42.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:43 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:43 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 285., efterårets 42. og oktober måneds tolvte af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:43 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.

For mig er det meget vigtigt at holde fast i de personer, der på en eller anden måde er kommet til at betyde noget for mig også selv om det i det daglig ikke bliver til ret meget andet end bare lige et lille bitte livstegn i form af et kort til fødselsdag, jul og måske påske samt en vindersendt sjov e-mail i ny og næ.

Da man efter min mening ikke kan forvente, at andre gør noget, man ikke selv gør, ringede jeg derfor i formiddags til en ekskollega, der havde fødselsdag i går og som det efterhånden er ved at være langt over et års tid siden, jeg sidst har talt med og det endte med, at vi talte sammen i lige præcist 1 time, 2 minutter samt 3 sekunder, men så var vi også begge to blevet nogenlunde helt opdateret med hensyn til, hvad der er sket i hinandens liv siden vi sidste talte sammen.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:25 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.