Dagsarkiv: torsdag, 24. maj 2018, 18:00

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 18,4 grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, sover min Skat og jeg er i gang med at udvælge, pakke samt klippe billederne til nogle af indeværende uges frygtelig mange manglende blogindlæg.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 21,1 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret torsdagstur, der er på fem kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2018/05/24/0901.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2018/05/24/0801.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt to cherrytomater, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Årets 51. ups !


Hverdagen.

Først stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Netto på Holbækvej, hvor jeg lod mig friste til at købe et nøgle lilla ( farvenummer 2100 ) og seks nøgler gyldenbrunt ( farvenummer 467 ) Line ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2018/05/24/0701.jpg

… der kostede 8,00 kroner per nøgle.

Tillykke Microsoft


Hverdagen.

For selv om jeg ikke troede, at det var muligt, så er det endnu en gang lykkedes for jer at opdatere en udgave af Windows, så den er blevet endnu mere ringe end den oprindeligt var !

Det er sørme rigtigt godt klaret og jeg er alt andet end tilfreds med det dårlige resultat !

Jeg har aldrig været og jeg bliver nok heller aldrig fan af jeres Windows, og den allernyeste opdatering af Windows 10 er godt nok den dårligste opdatering, I indtil videre har sendt på gaden. Hvorfor bliver jeres programmers brugervenlighed kun ringere og ringere samt mere og mere tidskrævende for hver gang, I kommer med en opdatering ?

Hvor jeg før jeres seneste opdatering kunne nøjes med et museklik, skal jeg nu bruge tre museklik, ironi slået til det er godt nok meget smart samt især super tidsbesparende ironi slået fra.

Har I overvejet, at der rent faktisk findes nogen, der bruger deres computer som et arbejdsredskab og ikke kun til at spilde deres tid på de såkaldte sociale medier eller med diverse onlinespil ?

Har I også overvejet, at det ikke er alle, der gerne vil havde deres computer til at ligne en smartphone eller en tabet ?

Og har I især overvejet, at når man ikke har jeres elendige programmer til for eksempel at komme på nette, skrive mails eller redigere billeder installeret på sin computer, så er det nok fordi, man ikke gider at spilde sin tid på at bruge dem og at man derfor ikke er spor interesseret I, at I erstatter ens gode brugbare programmer med jeres totalt ubrugelige lorteprogrammer ?

Først kunne jeg ikke bruge min computer i over halvanden times tid, fordi den var i gang med at opdatere, derefter kunne jeg så lige bruge en halv times tid på at ændre mit skrivebord tilbage til dets oprindelige udseende, da I både havde givet det nyt baggrundsbillede samt flyttet rundt på alle mine genveje, og bagefter kunne jeg så bruge lidt under en times tid på at ændre samtlige indstillinger af blandt andet mapperne tilbage til den, de havde før jeres forbandende opdatering, samt afinstallere jeres ubrugelige programmer og installere alle de programmer, I uden min tilladelse have slettet. Dermed har I lige misbrugt samt spildt yderligere tre timer af mit liv.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:25 …

2018/05/24/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:25 …

2018/05/24/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

En halvlun samt klar morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 9,8 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 11,3 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader, hvilket burde være realistisk i slutningen af maj måned.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid stilnet lidt af, så den nu blæser med to meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel klar, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os køn, kølig samt solrig forårsdag.